REKLAME / I SAMARBEJDE MED PRÉSIDENT / GIVEAWAY
Der er flere faktorer, der påvirker smagen på en ost. Det starter naturligvis med råvaren, altså mælken, som kan komme fra forskellige typer af dyr (fx ko, ged eller får). Også racen og foderet påvirker mælkens smag.
Giveaway: Vil du smage denne cremede brie, skal du læse videre…
Det betyder også noget, hvad mejeristerne gør på mejeriet. Lige fra starten, hvor de måske pasteuriserer mælken, og hele vejen indtil osten bliver lagt på modningslageret for at færdigudvikle sin karakter. Hvad der sker under lagringen, som man også kalder ‘affinage’, er et kapitel for sig – og det må komme i et andet blogindlæg.
Men en af de ting, der har en stor betydning for smagen, er de kulturer, altså mælkesyrebakterier og evt. skimmelsvampe, der bliver brugt.
Nyhed
I en ny ost fra Président med navnet Brie Gourmet spiller kulturerne en særdeles vigtig rolle. Mejeristerne har valgt at arbejde med nogle kulturer, som giver en cremet brie med en mere intens og fyldig smag. Kulturerne påvirker også overfladens udseende, som her er meget tynd og lidt mindre hvid (mere rustik?) end på de fleste andre brieoste.
Vil du smage denne ost?
Jeg har fået lov til at give tre læsere muligheden for at smage brien med den mere intense smag. Hvis du er interesseret, skal du skrive en kommentar herunder. Du kan også lægge et lod mere i kurven ved at deltage på facebook eller instagram. Men du kan kun deltage én gang hvert sted.
Jeg trækker lod blandt alle kommentarer på onsdag den 21. november. Herefter kontakter jeg de tre heldige direkte og skriver det også her. Held og lykke!
PS. Kan du ikke vente til onsdag for at se, om du er en af de heldige, kan du altid lægge vejen forbi (de fleste) supermarkeder. Kig efter en brie i en sort indpakning…